2nd Supporter

Udadvendt og forretningsorienteret skandinavisk teknisk supporter søges til gazelle virksomhed

Trives du i rollen som teknisk geni, der dagligt professionelt håndterer tekniske udfordringer hos kunder, partnere, sælgere og udviklere?  

Så er denne stilling hos DIBS måske lige noget for dig!

Med reference til vores Customer Care Manager får du en central rolle, som bindeled mellem selskabets afdelinger, vores kunder og partnere. 

I vores 2nd line support håndteres komplekse tekniske henvendelser fra DIBS’ partnere samt henvendelser fra vores 1st line supportere, som mangler forudsætning for at kunne løse tekniske problemstillinger. For at lykkedes i rollen som vores nye 2nd line supporter, er der to centrale faktorer, du skal mestre. For det første skal du have en god forrentningsforståelse for anvendelse af online betalingsløsninger, således at du er i stand til at støtte vores salgsorganisation med teknisk sparring. Denne disciplin kræver, at du har en god forståelse for vores kunders udfordringer og kan omsætte det til en passende DIBS løsning. Dernæst skal du selvfølgelig have den nødvendige tekniske kompetence, så du sikkert og overbevisende kan servicere dine kolleger og selskabets kunder i opsætning, implementering og udvikling af vores betalingsløsninger. 

Stillingen i hovedtræk

Som 2nd line supporter vil dine opgaver bl.a. bestå af følgende:

  • At formidle og sikre teknisk viden og ekspertise til vores kunder og andre samarbejdspartnere pr. telefon eller email
  • At støtte sælgerne med din erfaring og kompetence, bl.a. ved design af løsninger
  • At deltage i kundemøder og andre salgsfremmende aktiviteter
  • At sikre og koordinere, at der foretages den ønskede afklaring af tekniske problemstillinger for kunden 
  • Basal vedligeholdelse af DIBS Tech site
  • Uddannelse af 1st line support og salgsorganisation

Kandidatprofil

Den rette kandidat har en teknisk baggrund, som f.eks. datamatiker, kombineret med en solid kommerciel forståelse.

Faglige kompetencer

  • Solidt kendskab til HTML, CSS og Javascript
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til følgende; SQL, PHP, Post og GET 
  • Generel teknisk forståelse for internettet
  • At du er fortrolig med de skandinaviske sprog, gerne med norsk eller svensk som modersmål  
  • Godt kendskab til brugen af MS Office pakken
  • Engelsk i skrift og tale


Personlige egenskaber

Du skal besidde følgende personlige egenskaber:

  • Har overblik og besidder en sund fornuft
  • Er selvkørende og træffer selvstændige beslutninger
  • Sætter en ære i at få tingene til at lykkes 
  • Arbejder målrettet på at få opgaverne i mål
  • God til at kommunikere med forskellige kundetyper
  • Serviceminded og trives i rollen som problemløser

Vi tilbyder 

En stilling i en innovativ og succesfuld skandinavisk virksomhed i vækst, hvor hver dag bringer nye udfordringer og spændende tiltag. Hos os oplever du en afvekslende arbejdsdag med masser af nye muligheder – både af personlig og faglig karakter. Vores virksomhedskultur bygger på en dynamisk og uformel atmosfære med højt til loftet og for os er der ikke lang vej fra ide til handling. Vi lægger vægt på en høj grad af frihed under ansvar som et centralt element i udførelse af det daglige arbejde, og at vi tør udnytte de muligheder, der opstår.

Derfor søger vi proaktive og ambitiøse medarbejdere, som formår at tænke i helheder frem for enheder og som sætter en ære i at drive og udvikle en innovativ og lønsom virksomhed. I DIBS bliver du en del af et engageret hold af nordiske kolleger, hvor det fælles mål er at skabe innovative, sikre og enkelte betalingsløsninger, der fastholder DIBS, som den førende udbyder af elektroniske betalingsløsninger.

Vil du være med?

Skal du sende din ansøgning og et opdateret CV til job@dibs.dk og mærk din ansøgning med ”2nd line supporter”. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vores Customer Care Manager Charlotte Brems Skøde på telefon nr. +45 7020 3077.

Om DIBS

DIBS Payment Services er Nordens førende, uafhængige leverandør af funktionelle, sikre og innovative betalingsservices til handel via internet. DIBS håndterer dagligt flere end 15.000 kunders transaktioner og har kontorer i Stockholm, København, Oslo og Göteborg. DIBS er listet på Nasdaq OMX First North i Stockholm. 

 
CMS - Content Management System By SiteLoom